Pædagogisk tilgang

Pædagogisk tilgang

Det socialpædagogiske arbejde skal skabe udvikling hos borgeren, og gennem personlig udvikling give borgeren værktøjer til at blive mere selvhjulpen. Det pædagogiske arbejde skal sikre at:


  • Der i samarbejde med borgeren koordineres og skabes kontinuitet i dagligdagen.


  • Borgerens familie og netværk indvolveres


  • Etablere eller genetablere tilknytning til uddannelsessystemet/arbejdsmarkedet.


Vores kerneværdier er *Stabilitet  *Inddragelse  *og at være Ressourceorienteret.

Særlige tilrettelagte pædagogiske forløb

Målgruppe

 

Særligt udsatte og psykisk sårbare unge, som har brug for støtte og vejledning til, samt træning i, at få en hverdag til at fungere.


Med udgangspunkt i en ressourceprofil hjælpes den unge til en tryg og stabil hverdag på Sigurdsgaard. Med pædagogisk støtte og

opstart i et beskyttet job, hvor ressourcer og arbejdsevne vurderes løbende, med henblik på at finde det rigtige niveau for arbejde, der passer til borgens ressourcer.



Indhold


Den pædagogiske tilgang bliver målrettet den enkelte unges udfordringer og ressourcer. Det pædagogiske personale vil støtte borgeren i at få en genkendelig, stabil og tryg hverdag med skolegang, venner og fritidsaktiviteter. Herudover vil vi guide borgeren i en almindelig dagligdags livsførelse, der skal skabe udvikling og kontinuitet til at leve et selvstændigt liv.


  • Afklaring i forbindelse med psykiatrisk udredning.


  • Jeg-støttende samtaler, som opbygger den unges selvtillid og tro på egne evner og ressourcer.


  • Kørsel til og fra skole i forbindelse med træning i at stå op om morgenen, samt selv sørge for transport til og fra skole.


  • Støtte til skolegang/uddannelse, herunder samarbejde med UU, lektiehjælp, hjælp til at finde studiejob. Herudover vejledning i forbindelse med uddannelsesplan eller praktik, fastholdelse i aftaler m.m.


  • Bo-træning, netværk og aktiviteter, hvor den unge lærer at bo i egen bolig, få et netværk og deltage i aktiviteter – fx spisning, besøg på uddannelsessteder og arbejdspladser.


  • Opfølgning og coaching ift. at fastholde den unge i arbejde, praktik eller uddannelse.